Afrikas tag!

Den sidste uges tid her i Tanzania har budt paa en lille pause fra universitetslivet, som er blevet skiftet ud med bestigning af Kilimanjaro. En hel fantastisk stor og udfordrende tur - Mon ikke billederne taler for sig selv!

Vandring gennem tropisk regnskov

Vores egen lille restaurant

Sikkert nede igen

Vores team af baerere, guider, kok og tjener der hjalp os helt til toppen

En absolut turist oplevelse, men en tur som jeg overhoevedet ikke fortryder. Nu er jeg tilbage paa en universitetet og har en lille uge her endnu inden jeg fortsaetter som turist sammen med mine kaere foraeldre i ca. 3 uger. For dem der endnu foelger med skal jeg nok fortsaette med at lave lidt opdateringer herinde. 

"og saa skal du bruge elektricitet..."

Soendag eftermiddag stod den paa pandekagebagning - Saa bliver det vist ikke mere Vestergaardsk! En af de amerikanske laerere ville gerne laere at bage pandekager, og det skal der godt meget til at sige nej til, naar menuen ellers oftest er boenner og ris. Da vi naede til at skulle bage pandekagerne gik det op for os at vi manglede en ret essentiel ingrediens - Elektricitet!

Jeg har efterhaanden vaennet mig til at stroemmen lige pludselig gaar, og alligevel er det voldsomt irriterende naar man lige skulle til at koge vand eller lade sin telefon eller...bage pandekager. Eleverne derimod kigger bare maerkeligt paa os naar vi fortaeller at det ikke er noget vi er vant til i Danmark. Her gaar det op for mig hvor godt vante vi er og hvor stor forskel der er paa mit liv i Danmark og de studerendes liv her.

Hver gang jeg er i Arusha synes jeg dette bliver tydligere og tydligere. Omraadet her er enormt turistet og rigtig mange hvide bor her fast. I gaar havde vi igen faaet tilbud om at spille paa en restaurant, et rigtig hyggeligt sted inde i byen. Men en aften hvor man kan se at der stort set ikke er nogle af gaesterne der er tanzanianere, men de i stedet kan ses arbejde i koekkenet. Dette saetter tanker i gang hos mig om hvilken turisme og maaske udnyttelse der er skabt i et land, hvor en stor del af befolkningen lider under stor fattigdom.

Jeg nyder at det igen er blevet hverdag her, selvom det vist aldrig rigtigt er det for musikeleverne, der er altid koncerter at gaa til eller selv medvirke i. Loerdag var vi igen til graduation, nu med universitetsstuderende i stedet for secondary school elever. Dette indebar underholdning fra musikeleverne, saa vi har nu haft vores debut med performance i traditionel dans. Rigtig festligt at danse og knap saa interessant med taler og uddeling af certifikater, men det tog heldigvis kun 3 1/2 time.

Det var lige et kort indlaeg herfra! Vi har det godt og jeg glaeder mig over hver dag.

Farverig verden!

Masaigudstjeneste

Paa besoeg i  en boma

Udsigten til Mt. Meru

Her bor jeg!

Jazz-gig paa hotel i Arusha

Paa tur til nogle vandfald

Pole pole - Langsomt langsomt

Og saa er vi fremme!

Crazy wazungus!

"Bare en helt almindelig gudstjeneste"

"Ja det var jo bare en almindelig gudstjeneste som I var med til."
Men det var godt nok noget af en oplevelse! I soendags var vi med Mr. Stubbs, lederen af musikafdelingen paa Markumira, ude at besoege en masaimenighed. Efter en lang koeretur ud paa Savannen ankom vi til kirken som umiddelbart saa en smule trist ud. Men efterhaanden blev den fyldt med masaier i utroligt farvestraalende toej og koret som sang traditionel masai sange, og lerhuset var klar til en festlig og stemningsfyldt gudstjeneste.

Efter en laekker frokost ved en familie i naerheden blev vi inviteret ind at se en traditionel boma. Her bor overhovedet og hans koner sammen med deres boern i hytter som ligger rundt om en fold til kvaeget. Et sted og en maade at leve paa som jeg nok altid har taenkt, at det kun er noget man hoerer om og ikke oplever i virkeligheden, men pludselig stod vi der og det blev meget virkeligt. Fantastisk at opleve hvordan det kan lade sige goere stadig at leve paa den traditionelle maade, (og alligevel gaar de allesammen rundt med en mobiltelefon i en rem om halsen.)

Siden sidst har vi faaet besoeg af Marianne og Benjamin, som er her for at lave en film om projektet. Ikke saa daarligt med en lille pakke hjemmefra med god chokolade og lakrids:) Derudover har vi ogsaa faaet besoeg af Meraby og Banyanka som kommer med til Danmark og skal lave workshops. Saa dagnene er gaaet med oevning og interviews i stor stil, og derfor ikke saa meget tid til at faa skrevet herinde.

Vi har det rigtig godt og jeg nyder hver dag her sammen med en masse flinke mennesker og spaendende projekter. Saa snart jeg faar tid skal der nok komme nogle billeder og lidt flere historier her fra Tanzania!

En Loerdag aften med afrikanske trommer!

Adressen er nu Markumira University, P.O. 55 Usa River - Tanzania. Her har jeg boet siden tirsdag og er nu ved at falde godt til, paa trods af at der er en del at vaenne sig til. Bl.a. en dresscode der siger at pigerne skal have nederdel paa og at jeg deler vaerelset med 3 andre piger - Heldigvis har jeg vaeret paa efterskole:)

Men her er masser af musik fra morgen til aften, saa det er ikke meget tid der bliver brugt paa vaerelset, og afslapning tager jeg hellere paa graesplaenen med udsigt til Tanzanias 2. hoejeste bjerg. Jeg har lige vaeret med til at oeve trommer og sidder nu og skriver med trommeoevningen som akkompagnement. Siden vi kom i tirsdag har vi udover forskellige teoretisk og historisk undervisning har vi bl.a. vaeret med til afrikansk dans. Det kraever lige lidt overvindelse, men det er rigtig sjovt naar vi foerst er i gang.

Universitetet har ca. 2400 studerende fordelt paa 5 forskellige studier, saa campus er rigtig stor. Igen er det fantastisk at maerke hvor godt de studerende tager imod os og alle er meget interesserede i at snakke. Som sagt ligger universitetet lige nedenfor Mt. Meru, Tanzanias 2. hoejste bjerg, og med udsigt til Killimanjaro paa en god dag. Der kommer et billede senere...

Har hoert noget om snevejr derhjemme, haaber I nyder det, jeg savner det ikke:)

En Loerdag aften med afrikanske trommer!

Adressen er nu Markumira University, P.O. 55 Usa River - Tanzania. Her har jeg boet siden tirsdag og er nu ved at falde godt til, paa trods af at der er en del at vaenne sig til. Bl.a. en dresscode der siger at pigerne skal have nederdel paa og at jeg deler vaerelset med 3 andre piger - Heldigvis har jeg vaeret paa efterskole:)

Men her er masser af musik fra morgen til aften, saa det er ikke meget tid der bliver brugt paa vaerelset, og afslapning tager jeg hellere paa graesplaenen med udsigt til Tanzanias 2. hoejeste bjerg. Jeg har lige vaeret med til at oeve trommer og sidder nu og skriver med trommeoevningen som akkompagnement. Siden vi kom i tirsdag har vi udover forskellige teoretisk og historisk undervisning har vi bl.a. vaeret med til afrikansk dans. Det kraever lige lidt overvindelse, men det er rigtig sjovt naar vi foerst er i gang.

Universitetet har ca. 2400 studerende fordelt paa 5 forskellige studier, saa campus er rigtig stor. Igen er det fantastisk at maerke hvor godt de studerende tager imod os og alle er meget interesserede i at snakke. Som sagt ligger universitetet lige nedenfor Mt. Meru, Tanzanias 2. hoejste bjerg, og med udsigt til Killimanjaro paa en god dag. Der kommer et billede senere...

Har hoert noget om snevejr derhjemme, haaber I nyder det, jeg savner det ikke:)

Next stop: Arusha!

I dag staar den paa  pakning og den sidste smule shopping i Bukoba inden vi i morgen rejser til Arusha. Vores planer er blevet aendret saa vi rejser lidt tidligere da en maaned til at opleve byen og korene her bliver lige lang nok tid. Den sidste uge har staaet paa forskellige ture og besoeg, saa her faar i lige ugen i billeder:

Onsdag til fredag var jeg paa besoeg ved to andre volontoerer fra Danmission som arbejder paa en Primary school i Karagwe. En skole hvor bygningerne er gamle og slidte men med rigtig dygtige laerere, desvaerre ligger de dog vaegt paa at eleverne skal straffes naar de goer noget som ikke er i orden. Dette er rigtig frustrerende at fornemme og svaert for de to volontoerer at goere noget ved, men saa kan de heldigvis give dem mange andre gode oplevelser. Her har vi sports and games sammen eleverne som gik rigtig meget op de sanglege som de andre har laert, isaer Boogie woogie var et kaempehit.

Soendag var jeg med Kashura Choir ude at besoege en anden menighed hvor de skulle medvirke til gudstjenesten. Efter en 4 timers lang gudstjeneste var vi klar til et par timers auktion som foregik inde kirken med baade hoens og geder. En vaeldig festlig og laaang dag. 

Koret der varmer op inden gudstjenesten.

Loerdag stod den paa tur paa Victoriasoen sammen med nogle af de andre danskere i omraadet.

Vi var paa besoeg paa nogle oer - Hold da op hvor kan man foele sig forfaerdeligt meget som turist naar man kommer 10 hvide og glor paa hvordan folk lever her.

Og saa var der ogsaa tid til badning paa de laekre strande!

Det regner ogsaa i Tanzania!

- Saa I skal ikke vaere misundelige, her er ikke kun sol og varme, vi foeler ogsaa naesten at det er efteraar her.

Den stoerste forskel paa regnvejret her og derhjemme er bare at her gaar det hele naesten i staa. Man tager ikke bilen ned for at handle, nej man venter til regnvejret er ovre, om det saa varer 3 timer. Den anden dag passede det lige med at jeg var i byen da det regnede, og mens alle de lokale stod under halvtag og ventede paa at det stoppede, ja, saa koebte jeg mig en paraply, fik koebt det jeg skulle og kom hjem drivvaad.

Men det er rigtig godt for landbruget med regnen. Flere af de lokale har fortalt at den manglende regn ville kunne komme til at betyde mangel paa groentsager i december, men heldigvis er regnen nu kommet i stor stil.

I weekenden har jeg vaeret paa tur til Rubya, en by et par timers koersel sydpaa, hvor jeg besoegte to hollandske piger som vi moedte da vi ankom til Tanzania. Et helt fantastisk flot sted med udsigt over Victoria soen - Verdens flotteste baghave. Saa vi tog en god lang gaatur i denne. Koereturen dertil og hjem igen var ogsaa noget af en oplevelse! Jeg var blevet fortalt at jeg bare skulle tage en "shared taxi," - Men hvem skulle tro at 8 personer i en alm. personbil er ulovligt naar det er i orden at vaere 25 i en minibus til 12? I hvert fald koerte vi lige pludselig af nogle smaaveje ude mellem bananmarkerne da jeg skulle hjem, og forklaringen var at vi skulle slippe vaek fra politiet. Jeg var nu ret glad for at der var en fyr med som kunne lidt engelsk og vi naaede til Bukoba uden politiet som selvskab. Naaede lige den engelske gudstjeneste hvor et af de kor vi har besoegt sang med. Det var rigtig dejligt at vaere til en gudstjeneste hvor jeg kunne forstaa hvad der foregik og festligt at kunne synge lidt med i koret.

Lige et billede med udsigten fra Kashura hvor vi bor.

Naar der er vand i hanen - men vi selv skal klare toejvasken!

Morgenvaekningen er nu skiftet ud med minareterne der kalder til boen og broel fra naboens ko. Vi er flyttet til Bukoba i eget hus med baade stroem og vand. Lidt en udfordring at faa fundet det hele til madlavningen paa markedet og selv at skulle vaske vores toej, men ogsaa rart at vi har vores eget og lidt bedre plads. 

Vi er med i Kashura parish choir som er kirkens kor i den del af byen vi bor i. Et rigtig godt kor der baade synger traditionel afrikansk musik, men ogsaa salmer. Vi har kun vaeret der et par gange og jeg glaeder mig meget til at laere flere af de afrikanske sange de synger.

Derudover har jeg vaeret til et par korproever med ungdomskoret som er et typisk ungdomskor her i Tanzania. Musikken kommer fra et keyboard og stemmerne er nogle de selv finder til sangene. Men det er et rigtig godt sted at moede de unge fra omraadet, og de er meget interesserede i at snakke med os danskere.

Udover at vaere med i korene har vi ikke saa meget program saa de sidste par dage har for mit vedkommende staaet paa besoeg paa Ntoma. Efter en tur i Dala dala kom jeg til landsbyen Ntoma og foelte mig lidt "Palle alene i Verden," men efter at have spurgt mig lidt frem fandt jeg frem til skolen. Dette er en skole som uddanner eleverne til at arbejde i turistbranchen. Derudover er der ogsaa et boernehjem for boern hvis moedre er doede eller ikke har mulighed for at tage sig af dem. Det var en meget specielt oplevelse at komme ind i rum hvor 10 boern paa 2 aar sad og spiste selv. Men som den tyske volontoer paa stedet fortalte saa er der stor forskel paa Europa og Afrika, og boernene skal laere mere eller mindre at kunne passe sig selv til naar de igen kommer hjem til deres familier.
Et rigtig hyggeligt besoeg hvor den afrikanske gaestfrihed virkelig var tydelig, jeg blev budt paa laekker frokost, alle ansatte ville meget gerne vise rundt og eleverne var ogsaa meget interesserede i at snakke og fortaelle om stedet.

Taet paa os bor ogsaa nogle andre danske volontoerer som arbejder paa en pree-school lidt uden for byen. Denne var jeg med ude at besoege i mandags og hjalp ogsaa lidt med undervisningen. En masse krudtugler der hele tiden raaber "teacher, teacher" og ikke forstaar ret meget engelsk, men de var rigtig soede at lege med. Tankevaekkende at boernene her allerede bliver sendt i pree-school naar de er 4 aar, men boernehaver er der heller ikke noget af.     

Det var alt for denne omgang! - Haaber I har det godt hjemme i DK.

”Hvorfor elsker de børn?”

Skrevet 3/10

Efter en weekend med masser af program er vi nu tilbage til en stille og rolig hverdag, som jeg nyder rigtig meget, men jeg glæder mig også til fredag hvor vi flytter til Bukoba og skal opleve musiklivet der. 

Overalt hvor vi er, er der børn der gerne vil sige ”hej” og have taget et billede. Lørdag hjalp vi en familie med at bygge deres hus op. 4 timer gik med at løsne jord og bære det ind i huset til et nyt gulv. På trods af at vi da vi sluttede var helt brune af jord, våde af sved og meget udmattede var det rigtig fedt at hjælpe. Familiens børn var også med, og faren i familien mente bestemt at vi måtte have børn selv, hvorfor skulle vi ellers elske børn? 

Vi hjaelper med at bygge hus

Søndag var børnenes dag, så der var også rig mulighed for at lege med mzunguerne. Hvis I ikke har opdaget det, så skifter hvide menneskers hud farve når man trykker på den! Var overbevist om at jeg ville få blå mærker. 

 

 

 

Boernene der staar klar til at gaa ind i kirken

 I dag var ogsaa dagen hvor jeg har undervist i traeblaesere. Eleverne fik hver deres instrument og saa fik de ellers lov at trutte loes - ret larmende, men de synes det var sjovt at proeve nogle nye instrumenter! En enkel af eleverne er kommet rigtig godt i gang med tvaerfloejten og har laert at spille en del.

Graduation party – så det gør en ting!

 

Skrevet den 29/9

Den meste af den sidste uge her på Ruhija er gået med at øve til fredag hvor der var fest for de elever der bliver færdige med form 4, secondary school. Et program der ifølge invitationen skulle vare fra 10-15, men… Vi er i Afrika, og klokken var i hvert fald 16.30 før vi var færdige.

Dagen startede med morgen andagt, i dagens anledning med fællesdans, og så var der ellers indslag fra eleverne.

Traditionel haya dans – Haya er stammen her i området

Fællesdans

Modeshow med muslimer, en mekaniker, amerikanere, folk der arbejder i marken osv.

Vi spillede ”se nu stiger solen”

Ugen der gik!

Saa er vi igen kommet til Bukoba og kan nu uploade lidt til bloggen!

De sidste par dage har der varet en amerikansk gruppe paa besoeg paa skolen. De har i flere aar besoegt skolen og ogsaa boet der tidligere, saa de kender flere af de lokale. I gaar var jeg med dem ude at beseoge Elisabeth som er ansat til at lave mad til os. 35 aar, 7 boern, og en arbejdsdag fra 6 morgen til 9 aften! Der bliver arbejdet haardt for at forsoerge familien! Det var et rigtig hyggeligt besoeg der boed paa sang og dans fra boernene og fremvisning af et nyt stort hus som de er ved at bygge. Desvaerre har jeg glemt billederne fra turen, men her kommer lidt andre.

Nogle boern fra omraadet

Vi forsoeger at saette computerne i musiksalen til

En typisk loerdag eftermiddag hvor pigerne faar sat deres haar

Paa tur med Harold, Henry og Katunzy

Den nye Snoop Dog paa gaden i Bukoba

Alle vil gerne have taget billeder

Amos - elev paa skolen

Elias og Joseline - Elever paa skolen

Og saa er der aber lige uden for huset

Kasper er skrumpet lidt mens vi har vaeret her

Meraby fortaeller historien om den fortryllede Ikimba soe

Paa besoeg ved en familie i landbyen

Henry og Harold der leger med Anderses Iphone

Paa tur med Meraby

 

Katunzy der spiller paa Kaspers oeveplade

Et billede siger mere en tusind ord, saa her har i faaet lidt mere fornemmelse af livet her.