fredag den 5. oktober 2012

”Hvorfor elsker de børn?”


Skrevet 3/10
Efter en weekend med masser af program er vi nu tilbage til en stille og rolig hverdag, som jeg nyder rigtig meget, men jeg glæder mig også til fredag hvor vi flytter til Bukoba og skal opleve musiklivet der. 

Overalt hvor vi er, er der børn der gerne vil sige ”hej” og have taget et billede. Lørdag hjalp vi en familie med at bygge deres hus op. 4 timer gik med at løsne jord og bære det ind i huset til et nyt gulv. På trods af at vi da vi sluttede var helt brune af jord, våde af sved og meget udmattede var det rigtig fedt at hjælpe. Familiens børn var også med, og faren i familien mente bestemt at vi måtte have børn selv, hvorfor skulle vi ellers elske børn? 

Vi hjaelper med at bygge hus


Søndag var børnenes dag, så der var også rig mulighed for at lege med mzunguerne. Hvis I ikke har opdaget det, så skifter hvide menneskers hud farve når man trykker på den! Var overbevist om at jeg ville få blå mærker. 

 


  
Boernene der staar klar til at gaa ind i kirken
 I dag var ogsaa dagen hvor jeg har undervist i traeblaesere. Eleverne fik hver deres instrument og saa fik de ellers lov at trutte loes - ret larmende, men de synes det var sjovt at proeve nogle nye instrumenter! En enkel af eleverne er kommet rigtig godt i gang med tvaerfloejten og har laert at spille en del.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar