Ugen der gik!

Saa er vi igen kommet til Bukoba og kan nu uploade lidt til bloggen!

De sidste par dage har der varet en amerikansk gruppe paa besoeg paa skolen. De har i flere aar besoegt skolen og ogsaa boet der tidligere, saa de kender flere af de lokale. I gaar var jeg med dem ude at beseoge Elisabeth som er ansat til at lave mad til os. 35 aar, 7 boern, og en arbejdsdag fra 6 morgen til 9 aften! Der bliver arbejdet haardt for at forsoerge familien! Det var et rigtig hyggeligt besoeg der boed paa sang og dans fra boernene og fremvisning af et nyt stort hus som de er ved at bygge. Desvaerre har jeg glemt billederne fra turen, men her kommer lidt andre.

Nogle boern fra omraadet

Vi forsoeger at saette computerne i musiksalen til

En typisk loerdag eftermiddag hvor pigerne faar sat deres haar

Paa tur med Harold, Henry og Katunzy

Den nye Snoop Dog paa gaden i Bukoba

Alle vil gerne have taget billeder

Amos - elev paa skolen

Elias og Joseline - Elever paa skolen

Og saa er der aber lige uden for huset

Kasper er skrumpet lidt mens vi har vaeret her

Meraby fortaeller historien om den fortryllede Ikimba soe

Paa besoeg ved en familie i landbyen

Henry og Harold der leger med Anderses Iphone

Paa tur med Meraby

 

Katunzy der spiller paa Kaspers oeveplade

Et billede siger mere en tusind ord, saa her har i faaet lidt mere fornemmelse af livet her.

Paa tvaers af religion og kirke!

Skrevet 17/9

En tur rundt i omraadet fylder dig med indtryk! Lyden af sang fra baade det romersk katolske kirkekor og det lutheranske kirkekor og synet af muslimer og kristne der er sammen om aktiviteter og dagens goeremaal.

Efter at have lyttet til et af kirkekorene blev jeg i dag inviteret med ind og se nogle af pigernes værelser, ikke bare det ene, men alle ville gerne have besøg, og alle steder blev der sagt at jeg endelig skulle komme igen. Samme gæstfrihed oplevede jeg i går da jeg var så heldig at blive inviteret med til en slags mindesammenkomst efter et dødsfald i en muslimsk familie. Ifølge traditionen, både for kristne og muslimer, skal familien holde sig inden døre 3 dage efter begravelsen og på 3. dag inviterer man familie og venner til spisning. Både Bridget og Meraby er uddannet sygeplejersker, og havde derfor haft en del at gøre med kvinden der var død. Vi blev inviteret ind i huset til spisning, kristne og muslimer mellem hinanden. Her var alle lige velkomne og deltog i den faelles tradition.       

Det var en rigtig god tur satte tanker i gang om hvordan vi i Danmark ofte sætter skel mellem forskellige religioner og kirker, men hvor alle her er en del af fællesskabet og man i hverdagen ikke taenker over forskellen.  

Det var dog også en tur der viste den fattige del af befolkningen der bor i lerhytter og hvor mange af boernene er tydeligt underernaerede. Alligevel er det fantastisk at opleve hvordan humoeret er hoejt og sammenholdet er stort!   

En helt almindelig dag!

Skrevet den 14/9
Så har vi været på Ruhija en uge og kan nu berette lidt mere om hverdagen her.

Du ved du er på Ruhija når:

Morgenvækningen består af hanegal og skalaøvning kl. 05.30!

Rigtig hyggeligt, hvis det havde været lidt senere og skalaerne lidt renere!

  

- Udsigten du vågner til er denne:

Det er vist en solnedgang:)

-  Dagen starter med afrikansk sang og musik

Hver morgen mødes elever og lærere til stemningsfyldt morning devotion – En dejlig start på dagen.

Undervisningen er udveksling mellem lærere og elever

Da der er stor forskel på instrumenter, sang og dans i de forskellige dele af Tanzania foregår en del af undervisningen ved at eleverne fortæller om musikkulturen i stammerne de kommer fra. Denne udveksling er vi en stor del af – Vi byder ind med det vi ved noget om og har bl.a. undervist i klaver, guitar og teori, hvilket i dag er endt ud i at eleverne alle har været med til at spille blues.

Håndvask er noget der oftest foregår med hånddesinfektionsmiddel og regn er ensbetydende med at der er ekstra vand til badet

Pga. den nytilflyttede læreruddannelse er vand det der hentes i vandhullet eller tappes fra regnvandsbeholderen.

Lost in the bananas er titlen på et eftermiddagseventyr

Efter frokost er der ikke mere program for eleverne, og så er det jo med at opleve området og få slappet af. I går gik turen ud i hvad der lignede en bananmark, men ved nærmere eftersyn var det her de lokale bl.a. bor. Midt mellem de store bananplanter lå den ene lille hytte efter den anden, og det gav en del publikum at Mzungus havde forvildet sig derud.

Menuen lyder på bananer, ris, majsgrød og div. forskellige sovse
Majsgrød og bananer er måske ikke det de fleste vil vælge på menukortet, men maden her kunne få et helt blogindlæg for sig selv. Det er en fryd at sætte sig til bordet til hvert eneste måltid! Mens vi bor ved Bridget har hun ansat Elisabeth til at lave mad og vaske toej for os, hvilket er et fuldtidsjob da det ikke helt er med de samme remedier som i DK

Dette blogindlæg skrives i stearinlysets skær
Når solen først går ned her er det virkelig mørkt. Heldigvis er strømmen fra byen lige blevet ført herud, men… ikke til vores hus, og de har slået solcellesystemet fra. Men jeg hygger med stearinlys, er rigtig glad for min pandelampe og vil nu sige godnat herfraJ

Foerste tur i Dala Dala!

Efter min foerste tur i Dala dala er jeg nu kommet til Bukoba og internet, saa der nu er noget at laese herinde!

Dagen startede kl. 06.00 med gaatur ned at bjerget i forsoeget paa at finde en Dala dala, som er Tanzanias svar paa busser. Der gik heldigvis ikke laenge inden vi fandt en. En 12 personers bus hvor der allerede var mindst 15 mand, og der kunne snilt vaere flere. Paa turen herind kom vi op paa at vaere 25 i bussen, inkl. 2 spaedboern og adskillige tasker og kufferter. Lidt af en oplevelse paa en tirsdag morgen!

Der bliver desvaerre ikke saa mange opdateringer fra mig den naeste maaneds tid da et modem til internet er rigtig dyrt, men skriver efterhaanden og saa kommer der flere indlaeg af gangen. Det er desvarre heller ikke lykkedes mig at ligge billeder ind, de kommer ogsaa senere.

God laeselyst!

Jeg gjorde det!!

Skrevet 10/9

Så er det blevet hverdag på Ruhija og undervisningen er begyndt. Men først et kig på vores første gudstjeneste her i Tanzania, 2 og ½ time i en lille kirke med al for mange mennesker og en times prædiken som vi ikke kunne forstå, MEN: Der var masser af sang og musik og en rigtig god og afslappet stemning, som midt i det hele blev afbrudt af en klukkende høne. Denne blev doneret til den efterfølgende auktion hvor der var godt gang i handlen. Børnenes opmærksomhed blev hurtigt rettet mod de ny ankomne Mzungus og en lille pige brugte lang tid på at finde mod til at røre ved min fod. Ikke nok med det, rektor på skolen købte en ananas til 10.000 tsh. til os – 50 kr. hvilket er ret meget her. 

Som sagt er undervisningen nu begyndt og vi har allerede fået rig mulighed for at være med. Kasper har undervist i jazzens historie og jeg har undervist en af eleverne i klaver, et større projekt, men det går fremad. Det er tydeligt at mærke at den traditionelle musik og kirkesangen er de rigtigt dygtige til og den mere europæiske musik arbejder eleverne hårdt på, hvilket kan høres både tidlig og sent. Udover hanens galen er elever der øver skalaer på deres messingblæsere noget af det foerste vi vaagner til. 

  

I dag er også dagen hvor jeg har forsøgt at bevise mit værd som afrikaner. Nogle af eleverne spurgte om jeg ville være med til at hente vand, og hvorfor ikke? Havde bare ikke lige overvejet der var ret langt… ca. 2 km. ned af bjerget, fylde vand i en 10 l. dunk fra et ikke særlig lækkert vandhul, op på hovedet med den og op ad bjerget igen, men jeg gjorde det!! 

Den tur satte tankerne i gang, for hvor tit tænker vi jeg gjorde det! når vi åbner for vandhanen og drikker et glas rent vand? Det har i hvert fald lært mig at sætte pris på vandet, og jeg vil nok tænke lidt mere over hvor meget jeg bruger næste gang det er tid til et bad. 

Vi har det rigtig godt hernede i sydens sol – oven på en dag med dejligt solskinsvejr kan det godt mærkes at den brænder lidt hårdere end derhjemme!

Solskinsknus herfra!

Ingen hastværk

Skrevet den 8/9

Efter ca. en times bumletur fra Bukoba ankom vi i går til Ruhija, utrolig smukt beliggende oppe på et bjerg og med udsigt til Ikimba søen. Så snart vi kom stod lærerne Bridget, Meraby og deres drenge, Harold, Henry og Katunzi, klar til at tage imod os og vi blev indkvarteret på vores værelser. Jeg i Bridgets hus og Anders og Kasper på et elevværelse. Dejligt endelig at være her efter at have brugt mange timer i bil med følelsen af bare at være tilskuer. 

Ruhija består både af musikskolen hvor der er 9 elever, en bibelskole med ca. 30 elever og en læreruddannelse med ca. 500 elever. Sidstnævnte flyttede hertil for to måneder siden, så det betyder at det hele også er forholdsvist nyt for musikeleverne.

Inden vi tog af sted var vi saa heldige at vi fik kontakt med Jesper Carlsen som er formand for foreningen muziki som indsamler brugte musikinstrumenter og sender til Ruhija.

http://www.muziki.dk/muziki.htm

Herigennem fik vi guitarstrenge, 3 fløjter og en klarinet med til skolen. Gaver som lærerne, og isaer ogsaa boernene der fik lov at proeve, er rigtigt glade for.

Lørdag eftermiddag gik turen, sammen med Anders, Harold, Henry og Katunzi til et lille marked i nærheden. En vældig festlig tur med de tre krudtugler og mødet med mange af de lokale fra området.

Bl.a.moedte vi "the man of choice," en fyr for hvem livets forskellige valg fylder meget. Valget om at være kristen eller ej, valget om at rejse ud i verden og studere, og valget fra den Tanzanianske regerings side om Tanzania skal være uafhængig fra andre lande osv.

Det må siges at det er lidt af en omvæltning for mig at gå fra gymnasielivet hvor jeg hver dag har haft planer og opgaver til livet her med knap så mange planer og god tid til at gøre lige det jeg har lyst til. Det er vist rigtig sundtJ

Det var alt for denne omgang!