fredag den 21. september 2012

En helt almindelig dag!



Skrevet den 14/9
Så har vi været på Ruhija en uge og kan nu berette lidt mere om hverdagen her.

Du ved du er på Ruhija når:
Morgenvækningen består af hanegal og skalaøvning kl. 05.30!
Rigtig hyggeligt, hvis det havde været lidt senere og skalaerne lidt renere!
  
- Udsigten du vågner til er denne:

Det er vist en solnedgang:)

-  Dagen starter med afrikansk sang og musik
Hver morgen mødes elever og lærere til stemningsfyldt morning devotion – En dejlig start på dagen.

Undervisningen er udveksling mellem lærere og elever
Da der er stor forskel på instrumenter, sang og dans i de forskellige dele af Tanzania foregår en del af undervisningen ved at eleverne fortæller om musikkulturen i stammerne de kommer fra. Denne udveksling er vi en stor del af – Vi byder ind med det vi ved noget om og har bl.a. undervist i klaver, guitar og teori, hvilket i dag er endt ud i at eleverne alle har været med til at spille blues.

Håndvask er noget der oftest foregår med hånddesinfektionsmiddel og regn er ensbetydende med at der er ekstra vand til badet
Pga. den nytilflyttede læreruddannelse er vand det der hentes i vandhullet eller tappes fra regnvandsbeholderen.

Lost in the bananas er titlen på et eftermiddagseventyr
Efter frokost er der ikke mere program for eleverne, og så er det jo med at opleve området og få slappet af. I går gik turen ud i hvad der lignede en bananmark, men ved nærmere eftersyn var det her de lokale bl.a. bor. Midt mellem de store bananplanter lå den ene lille hytte efter den anden, og det gav en del publikum at Mzungus havde forvildet sig derud.

Menuen lyder på bananer, ris, majsgrød og div. forskellige sovse
Majsgrød og bananer er måske ikke det de fleste vil vælge på menukortet, men maden her kunne få et helt blogindlæg for sig selv. Det er en fryd at sætte sig til bordet til hvert eneste måltid! Mens vi bor ved Bridget har hun ansat Elisabeth til at lave mad og vaske toej for os, hvilket er et fuldtidsjob da det ikke helt er med de samme remedier som i DK


Dette blogindlæg skrives i stearinlysets skær
Når solen først går ned her er det virkelig mørkt. Heldigvis er strømmen fra byen lige blevet ført herud, men… ikke til vores hus, og de har slået solcellesystemet fra. Men jeg hygger med stearinlys, er rigtig glad for min pandelampe og vil nu sige godnat herfraJ

Ingen kommentarer:

Send en kommentar