Jeg gjorde det!!

Skrevet 10/9

Så er det blevet hverdag på Ruhija og undervisningen er begyndt. Men først et kig på vores første gudstjeneste her i Tanzania, 2 og ½ time i en lille kirke med al for mange mennesker og en times prædiken som vi ikke kunne forstå, MEN: Der var masser af sang og musik og en rigtig god og afslappet stemning, som midt i det hele blev afbrudt af en klukkende høne. Denne blev doneret til den efterfølgende auktion hvor der var godt gang i handlen. Børnenes opmærksomhed blev hurtigt rettet mod de ny ankomne Mzungus og en lille pige brugte lang tid på at finde mod til at røre ved min fod. Ikke nok med det, rektor på skolen købte en ananas til 10.000 tsh. til os – 50 kr. hvilket er ret meget her. 

Som sagt er undervisningen nu begyndt og vi har allerede fået rig mulighed for at være med. Kasper har undervist i jazzens historie og jeg har undervist en af eleverne i klaver, et større projekt, men det går fremad. Det er tydeligt at mærke at den traditionelle musik og kirkesangen er de rigtigt dygtige til og den mere europæiske musik arbejder eleverne hårdt på, hvilket kan høres både tidlig og sent. Udover hanens galen er elever der øver skalaer på deres messingblæsere noget af det foerste vi vaagner til. 

  

I dag er også dagen hvor jeg har forsøgt at bevise mit værd som afrikaner. Nogle af eleverne spurgte om jeg ville være med til at hente vand, og hvorfor ikke? Havde bare ikke lige overvejet der var ret langt… ca. 2 km. ned af bjerget, fylde vand i en 10 l. dunk fra et ikke særlig lækkert vandhul, op på hovedet med den og op ad bjerget igen, men jeg gjorde det!! 

Den tur satte tankerne i gang, for hvor tit tænker vi jeg gjorde det! når vi åbner for vandhanen og drikker et glas rent vand? Det har i hvert fald lært mig at sætte pris på vandet, og jeg vil nok tænke lidt mere over hvor meget jeg bruger næste gang det er tid til et bad. 

Vi har det rigtig godt hernede i sydens sol – oven på en dag med dejligt solskinsvejr kan det godt mærkes at den brænder lidt hårdere end derhjemme!

Solskinsknus herfra!

Ingen hastværk

Skrevet den 8/9

Efter ca. en times bumletur fra Bukoba ankom vi i går til Ruhija, utrolig smukt beliggende oppe på et bjerg og med udsigt til Ikimba søen. Så snart vi kom stod lærerne Bridget, Meraby og deres drenge, Harold, Henry og Katunzi, klar til at tage imod os og vi blev indkvarteret på vores værelser. Jeg i Bridgets hus og Anders og Kasper på et elevværelse. Dejligt endelig at være her efter at have brugt mange timer i bil med følelsen af bare at være tilskuer. 

Ruhija består både af musikskolen hvor der er 9 elever, en bibelskole med ca. 30 elever og en læreruddannelse med ca. 500 elever. Sidstnævnte flyttede hertil for to måneder siden, så det betyder at det hele også er forholdsvist nyt for musikeleverne.

Inden vi tog af sted var vi saa heldige at vi fik kontakt med Jesper Carlsen som er formand for foreningen muziki som indsamler brugte musikinstrumenter og sender til Ruhija.

http://www.muziki.dk/muziki.htm

Herigennem fik vi guitarstrenge, 3 fløjter og en klarinet med til skolen. Gaver som lærerne, og isaer ogsaa boernene der fik lov at proeve, er rigtigt glade for.

Lørdag eftermiddag gik turen, sammen med Anders, Harold, Henry og Katunzi til et lille marked i nærheden. En vældig festlig tur med de tre krudtugler og mødet med mange af de lokale fra området.

Bl.a.moedte vi "the man of choice," en fyr for hvem livets forskellige valg fylder meget. Valget om at være kristen eller ej, valget om at rejse ud i verden og studere, og valget fra den Tanzanianske regerings side om Tanzania skal være uafhængig fra andre lande osv.

Det må siges at det er lidt af en omvæltning for mig at gå fra gymnasielivet hvor jeg hver dag har haft planer og opgaver til livet her med knap så mange planer og god tid til at gøre lige det jeg har lyst til. Det er vist rigtig sundtJ

Det var alt for denne omgang!